Problemudredende journalistik

Fjernvarmenettet skal udrulles til flere landsdele, som et led i regeringens plan om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Regeringen forventer samtidig, at brugen af biomasse mindskes betydeligt, men biomasse er imidlertid den langt mest anvendte opvarmning til fjernvarme herhjemme. Opskaleringen af fjernvarme vil derfor utvivlsomt forsinke reduktionen af biomasse, og det er et problem for klimaet. Biomasse er nemlig langt fra så grøn en løsning, som den noteres på papiret.

Af Simone Schmidt & Therese Ella Lønholdt Sode

Det er duften fra den fugtige træflis, der trænger ind alle steder, når man står i Ry Varmeværks biomasselager. Et kranstyret lager, der forsyner den lille by med varme i deres radiatorer og varmt vand i hanerne. Men biomasse som energikilde har længe været omdiskuteret. For selvom biomassen registreres som CO2-neutralt i Danmark, så er den det ikke.

Biomasse, herunder træpiller, halm, og træflis, som afbrændes i energisektoren, kan, ifølge et EU-direktiv, registreres som klimaneutralt i vores energiregnskab. Over halvdelen af den biomasse, vi brænder af i Danmark, er importeret fra udlandet. Estland er eksempelvis en storforsyner af biomasse til Danmark, og reglerne er indrettet sådan, at når træet fældes i Estland, skal udledningen også registreres i Estland. Det vil altså sige, at landet, der eksporterer træet, skal registrere alle CO2-udledningerne forbundet med fældning, forarbejdning og transport. Udledningerne, der sker i Danmark, når træet brændes, registreres ikke i det danske energiregnskab. Der skrives et stort nul ud for afbrændingen. Det skyldes EU’s direktiv for vedvarende energi, som regner biomasse for en bæredygtig energikilde. Direktivet siger, at der skal plantes nye træer, som erstatning for dem, man har fældet. De vil så optage den CO2, der blev udledt ved afbrændingen, og biomassen er dermed klimaneutral.

I gæld til klimaet

Ifølge flere eksperter er det dog misvisende at kalde biomasse for klimaneutralt. En af dem er seniorrådgiver for Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen:

“Det er rigtig ærgerligt, og det er simpelthen greenwashing på fuld kraft. Og det tager opmærksomheden væk fra de grønne løsninger, vi har brug for, for at klare den grønne omstilling. Så det er det helt store fupnummer.”

Det store problem er, ifølge Kåre Press-Kristensen, at der sker en alt for stor her-og-nu udledning, som klimaet ikke har råd til. Han mener altså, at vi står i gæld til klimaet. Når vi vælger at fjerne træet fra skoven, hvor den i en forrådnelsesproces langsomt vil frigive CO2, og i stedet brænder den af, sker der et stort CO2 udslip med det samme, som kan have store konsekvenser for klimaet:

“Problemet er, at hvis du brænder biomassen af nu, der har en gennemsnitlig levetid på bare 20-30 år, så tager det altså 20-30 år for et nyt træ at optage CO2’en. Og i den tid bliver CO2’en til global opvarmning. Og hvis der er noget, vi ikke kan tillade, så er det at lave global opvarmning.”

Flere eksperter peger på, at når træer afbrændes, vil der gå mange år, før nye træer har nået at optage den CO2, der blev udledt ved afbrændingen. Processen vil derfor blive ved med at blive udskudt, og vi vil hele tiden være bagud. Den udlægning er Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent ved Dansk Fjernvarme, ikke helt enig i. 

“I Danmark har vi en række bæredygtighedskriterier, og et af kravene er, at man ikke må hente biomasse fra et område, hvor kulstoflagret, altså CO2, er i tilbagegang i træerne. Der skal være en konstant vækst i skoven, så selvom du tager nogle træer ud, og noget af det materiale går til varme, så vil der hele tiden være et større optag af CO2 end udledning. Hvis du hele tiden sikrer dig, at skovene er i vækst, så er der det, vi kalder en CO2-cyklus, altså en CO2-balance.”

Det er, hvis man spørger forsker, i blandt andet global opvarmning ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, ikke rigtigt:

“Der vil stadigvæk være mindre kulstof oplagret ude i en skov, hvis man har fjernet træet og taget det ind i kraftværkerne, end hvis man ikke har gjort det. Men det er jo givet, at det er bedre end at bruge kul og naturgas. Men CO2-neutralt bliver det ikke.”

Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, mener heller ikke, at bæredygtighedskravene, som regeringen vedtog i 2020, er nok til at sikre sig, at biomassen kun består af resttræ. Han mener dog, at det fundamentale i problematikken om biomasse, er de høje CO2-udledninger:

“Man kan ikke være ‘natur-positiv’, ikke tage vare på naturen og ikke leve op til klimakravene, hvis man fortsætter med at brænde træbiomasse i det nuværende omfang.”

Dansk Fjernvarme regner med, at Danmarks forbrug af biomasse vil reduceres med 70 procent frem mod 2040. Det er dog ikke nok, hvis man spørger Bjarke Møller:

“Vi skal væk fra afbrænding af træbiomasse i vores varmesektor. I Rådet for Grøn Omstilling har vi sat et mål om, at biomassen udfases helt, senest i 2035, og vi bør reducere det meget kraftigt frem mod 2030.” 

Biomassens boom i fjernvarmesektoren

1,8 millioner danskere får opvarmet deres hjem med fjernvarme, og fjernvarme er derfor den langt mest anvendte opvarmningsmetode i Danmark. Fjernvarmen skabes på varmeværker, hvor store tanke med vand opvarmes gennem afbrænding af forskellige materialer, eksempelvis biomasse, kul eller olie. Herefter transporteres det varme vand gennem rørledninger, der ligger begravet under jorden, og varmen kommer direkte til vandhanen eller radiatoren. Fjernvarme er desuden den billigste løsning til at få opvarmet sit hjem, og det er under stor efterspørgsel i en tid, hvor Danmark forsøger at gøre sig fri af russisk gas. Danmark har gennem de seneste 30 år satset mere på biomasse for at bevæge sig væk fra brugen af fossile brændsler, som olie eller kul. Over halvdelen af fjernvarmen opvarmes i dag gennem afbrænding af biomasse.

Kan Danmark mere?

I en af Ry Varmeværks fabrikshaller står et stort, rødt anlæg, som fylder det meste af rummet. Anlægget består af to store fliskedler, hvori træflisen brændes. Når man står ved en af fliskedlerne, bliver man omslugt af varmen. Den bliver endnu mere intens på panden, hvis man går helt tæt på en af de små, runde ruder, hvor man kan se ind til det flammehav, som stiger op fra store bunker af træflis. Men ifølge Lars Aagaard (M) forventes brugen af fliskedelanlæggene og biomassen reduceret kraftigt og erstattet med andre løsninger.

En fliskedel på Ry Varmeværk. Video: Therese Ella Lønholdt Sode

Den socialdemokratiske regering udgav i april 2022 udspillet ‘Danmark kan mere II’, der blandt andet handler om klima og Danmarks planer om at gøre sig uafhængig af russisk gas. I dette udspil er en af strategierne, at fjernvarme skal udrulles til alle de husstande, hvor det giver bedst mening inden 2028. Samtidig har Klima-, Forsynings- og Energiministeren, Lars Aagaard, udtalt, at biomasse forventes udfaset med 44% frem mod 2035. Noget, der ikke harmonerer for driftslederen på Ry Varmeværk, Flemming Joel Skjødt. Biomasse er hans primære opvarmningskilde på varmeværket, og der er lige nu ingen tilskud at hente til at erstatte biomasse med en anden grøn energikilde. 

“Man kan ikke opskalere fjernvarme og nedskalere biomasse, som det ser ud nu. Det kan ikke lade sig gøre. Og det er svært at udfase noget, hvis man selv skal stå for det.”

Alligevel er Ry Varmeværk i gang med at bygge en varmepumpe. Ry Varmeværks primære energikilde er træflis. Derudover har de to oliekedler, som kan fungere som supplement. De ser ind i en større stigning af antal kunder, og vil derfor udvide deres varmeproduktion, og af økonomi- og miljøhensyn, har de valgt at søsætte et elektrificeringsprojekt, hvor der etableres en akkumuleringstank, en elkedel og en varmepumpe. Noget, der både er en langsommelig og dyr proces. Flemming Joel Skjødt forklarer, at det tager fire år at bygge varmepumpen, som forventes at kunne erstatte mindre end en tredjedel af fliskedlernes varmeproduktion. Det skyldes, at den primært kommer til at erstatte fliskedlerne i sommerhalvåret og når elpriserne er lave.

Fremtidens fjernvarme

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er afbrændingen af biomasse den billigste måde at producere varme på lige nu, da biomassen ikke er belagt med afgifter. De mener, at det kan være en af grundene til at grønne løsninger bliver fravalgt. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at der senest i 2025 indføres afgifter på biomassen i energisektoren. Det skriver de i et positionspapir til Energi- og forsyningsudvalget. Derudover mener de, at al CO2-udledning i forbindelse med energiforbrug skal medregnes i Danmarks CO2-regnskab fra 2023. Det gælder også afbrænding af træ. Det er forsker Jørgen E. Olesen enig i:

“Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi lavede nogle nationale opgørelser, der viser, hvor stor en klimabelastning vores forbrug har. Hvor vi også kigger på, hvad vi importerer, men desuden fratrækker det, vi måtte eksportere, som er knyttet til udledninger. Det ville i højere grad afspejle, hvad vi i virkeligheden selv bidrager til af udledninger.”

Jørgen E. Olesen mener, at fjernvarme er en god ide. Han mener bare, at der skal bruges andre opvarmningskilder end biomasse, og at der derudover skal udrulles endnu flere varmepumper, drevet af elektricitet, på fjernvarmenettet. Det er direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, enig i:

“Vi mener, at fremtidens fjernvarme i højere grad skal bygge på en kombination af industrielle varmepumper, der er koblet op på vedvarende energi. Når vi taler om vedvarende energi, er det sol, vind, jordvarme og vandkraft, men det er ikke biomasse. Sol og vind muliggør en elektrificering af vores varmesektor, og jo hurtigere og jo mere vi kan få elektrificeret vores varmesektor, jo færre CO2-udledninger har vi.”

Elektrificeringen af varmesektoren betyder, at vi skal satse mere på varmepumper, der kan udnytte strømmen fra solceller og vindmøller. Der er dog brug for politiske tiltag for, at fjernvarmesektoren kan omstille sig til de grønnere løsninger. Sektoren er nemlig underlagt varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som skal sikre, at fjernvarmen forvaltes samfundsøkonomisk, herunder miløvenligt, og selskabs- og brugerøkonomisk. Varmeværkerne forsøger at levere billig og grøn varme til deres kunder, og lige nu er strøm belagt med afgifter. Der er derimod ingen udgifter til brug af biomasse, hvilket gør det langt mere økonomisk for varmeværkerne at bruge som energikilde. Som det er nu, kan varmeværkerne ikke få tilskud fra staten til at bevæge sig væk fra biomasse og over til andre grønne energikilder, som sol og vind.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller energiminister Lars Aagaard (M).